Hvad er sygdomsangst?
Sygdomsangst (også kaldet helbredsangst og hypokondri) opstår, når personen oplever en frygt for at have eller få en alvorlig lidelse, på trods af at personen ikke oplever nogen symptomer eller kun oplever godartede symptomer.
Mennesker, der lider af sygdomsangst, forsøger at reducere deres risiko for at blive syge eller forsøger at få vished omkring, at de er raske. Sådan en adfærd involverer, at de får foretaget kontrol og scanning af deres krop for potentielle symptomer, laver adskillige medicinske aftaler (eller i andre tilfælde undgår læger og medicinske aftaler), tager for meget medicin samt gentagne gange beder om lovning på, at de ikke er syge. Denne adfærd overtager gradvis disse personers liv og forstyrrer deres hverdag i alvorlig grad.
Der findes to former for adfærd ved sygdomsangst: dem, der søger pleje, og dem, der undgår pleje. Sygdomsangsts adfærd kommer ofte til udtryk i en blanding mellem de to typer ved at skifte mellem overdreven opsøgen af lægehjælp og information på bestemte tidspunkter og at undgå det på andre tidspunkter.
Selvom sygdomsangst er i kategorien somatisk symptom og relaterede lidelser, er dens behandling meget lig behandlingen af obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD).
I tilfælde af sygdomsangst er de påtrængende, uønskede tanker om at have en sygdom besættende, mens den adfærd, der sigter mod at reducere angsten, er tvang. Ligesom med OCD gælder det, at jo mere kontrol personen har, jo værre har personen det; jo mere forsikring personen søger om, at han/hun er rask, desto mindre beroliget bliver personen.
Nogle specifikke eksempler på tanker om sygdomsangst:
– ”Dette modermærke virker mørkere, end det var i går. Det er helt sikkert melanom!”
– ”Mit urin/spyt har en anden farve i dag. Hvad hvis jeg har indre blødninger?”
– ”Lægen holdt et øjebliks pause, og så på mig. Har hun mistanke om, at jeg fejler noget alvorligt?”
Foruden de almindelige tanker ovenfor nægter folk med sygdomsangst ofte at acceptere faktummet om, at de befinder sig i en psykologisk tilstand. De frygter, at hvis de accepterer, at dette er deres største problem, så vil de miste deres vagtsomhed og dermed overse et “ægte” fysisk helbredsproblem.
Hvordan behandles sygdomsangst?
Den mest effektive behandling for sygdomsangst er kognitiv adfærdsterapi (KAT) og eksponering med responsforebyggelse (ERP). KAT leverer evidensbaserede værktøjer og teknikker til folk til at rette deres irrationelle tanker og ændre deres problematiske adfærd.
Ifølge undersøgelser er KAT og ERP for sygdomsangst endnu mere effektive, når de kombineres med Acceptance and Commitment Therapy (ACT). ACT hjælper mennesker med at ændre deres forhold til angst og ubehag samt til at træffe bevidste valg, der giver dem mulighed for at bevæge sig mod et rigt og meningsfuldt liv uden at bukke under for sygdomsangstens krav.
Personer med sygdomsangsts forsøg på at kontrollere eller eliminere ubehaget fører blot til en ond cirkel af påtrængende tanker og ritualer.
Som ved andre typer OCD fokuserer behandlingen på at konfrontere de tanker og situationer, der udløser angst, mens man lader være med at engagere sig i adfærd, der sigter mod at reducere angst.
Målet med behandlingen er ikke at overbevise dig om, at du ikke er syg, men at hjælpe dig med at ændre dit forhold til angst og lære, at du kan tåle usikkerheden og frygten for at overse et symptom.