Online kursus for psykologer og læger samt psykoterapeuter og andre faggrupper (12 timer)
Mindfulness-baserede interventioner i psykoterapi
Underviser
Cand.psych. aut. Kenan Hansen er privatpraktiserende psykolog, specialist i psykoterapi og certificeret MBSR-lærer, uddannet i Mindfulness Based Stress Reduction (MBSR) fra University of Massachusetts Medical School, U.S.A. Kenan har modtaget undervisning af bl.a. Jon Kabat-Zinn og Saki Santorelli. Desuden har Kenan en 2-årig uddannelse i kognitiv terapi fra Kognitiv Terapi Center i Århus. Kenan har mere end 10 års erfaring med undervisning i MBSR og med interventioner med mindfulness både i individuel og gruppeterapi. Kenans udvikling af egen praksis med mindfulness beror desuden på en lang række erfaringer fra inden- og udenlandske kursusforløb og mindfulness retræter. Læs om nogle af Kenans gennemførte kurser og retreater her.
Formål
Kurset indebærer indføring i teorier om og metoder til intervention med mindfulness i psykoterapi.
Læringsmål:
- Forståelsen af anvendt mindfulness og de bagvedliggende principper i forhold til konkrete behandlingsmål i en psykoterapeutisk sammenhæng.
- Aktiv tilegnelse af metoder til udvikling af de mindfulness-baserede kompetencer dels i terapeutens egen praksis, dels til intervention i den kliniske sammenhæng med klienten.
Udbytte
Du får
- Effektive og enkle evidensbaserede værktøjer som nemt kan tages i brug
- Underviserens egne mindfulness lydfiler med instruktioner til fri afbenyttelse også af dine klienter
Du får kompetence i
- At anvende mindfulness både til psykoterapi men også til dig selv i dagligdagen
- At vælge relevant interventionsstrategi med udgangspunkt i mindfulness
- At styrke behandlingsalliancen ved at arbejde med din personlige stil i terapien
Målgruppe
Dette online kursus er for psykologer og læger (75 %) samt psykoterapeuter og andre faggrupper. Kurset er lige velegnet til personer med eller uden tidligere kendskab til mindfulness.
Undervisningsform
Forløbet er opbygget med en blanding af oplæg, fælles refleksion og aktiv indlæring af de mindfulness-baserede teknikker. Både med fokus på terapeutens egen praksis og klientens brug. Det er vigtigt at understrege, at inden for mindfulness psykologien opfattes terapeutens egen praksis af teknikkerne som helt afgørende for anvendelsen af dem i klinikken. Undervisningsformen har dette dobbelte sigte.
Kurset foregår ONLINE via en sikker platform. Du kan deltage i kurset på arbejde eller derhjemme via egen pc, bærbar, mac, smartphone eller tablet – blot du har forbindelse til internettet. Der kræves ikke noget teknisk kendskab til at deltage. Du får tilsendt et link inden kursets start, og det er let at logge ind.
Temaer
- Mindfulness anvendt generelt i psykoterapi, individuelt og i gruppe
- Mindfulness anvendt specifikt i kognitiv terapi
- Måder at anvende teknikkerne især ved stress-, angst- og depressionssymptomer
- Måder at vedligeholde terapeutens egen mindfulness praksis, både privat og i klinikken
- Måder at integrere mindfulness i dagligdagen
Forberedelse
Artiklen ”Mindfulness in Psychotherapy: an introduction” (Mace, 2007) kan anbefales som læsning.
Litteratur
Kursister får tilsendt litteraturlisten ca. tre uger inden kursets start.
Godkendelse
Godkendt med 12 timer til specialistuddannelserne: psykoterapi med børn og voksne (12.4.4.2.3.) + klinisk børnepsykologi (6.4.4.2.3.) + sundhedspsykologi med børn og voksne (3.99) + psykopatologi (13.4.4.2.3.) + psykotraumatologi (14.4.4.2.2.2.) + gerontopsykologi (16.4.4.2.2.3.) + arbejds- og organisations psykologi (3.99).
Pris
Efter aftale.
Bemærkninger
Vi tager forbehold for datoændringer, slåfejl, sygdom hos underviser og lignende uforudsete begivenheder. Vi forbeholder os ret til at udskyde eller aflyse dette online kursus for psykologer, hvis der er mindre end fire tilmeldinger. Vi indsamler og behandler kun dit navn og dine kontaktoplysninger. Læs mere om vores behandling af ”Personoplysninger i forbindelse med et kursusforløb” under vores privatlivspolitik. Du bedes give os besked, hvis der skulle ske nogle ændringer i forhold til dit navn og kontaktoplysninger.
Kontakt
info@psykisksundhed.dk, www.psykisksundhed.dk, tlf. 2181 2292.