Søvnmangel og dettes psykologiske og fysiske virkninger

Søvnmangel og dettes psykologiske og fysiske virkninger

Søvn spiller en kritisk rolle i at tænke og lære, og søvnmangel påvirker vores adfærd negativt på mange måder. For det første svækker søvnforstyrrelser vores opmærksomhed, mentale skarphed og koncentration, vores motivation og problemløsning. Søvnmangel kan udsætte os selv og andre for fare på arbejdspladsen og i trafikken. For det andet spiller vores søvncyklus i løbet af natten en vigtig rolle i vores psykiske balance. Hvis du ikke får nok søvn, vil du ikke være i stand til at huske, hvad du har lært og oplevet i løbet af dagen.

Den mest almindelige søvnforstyrrelse er nært forbundet med depression, og dette er faktisk et af de første symptomer på depression. Søvnmangel forværrer symptomerne på depression, og depression kan gøre det sværere at falde i søvn, så begyndelsen af en ond cirkel er ikke ualmindelig. Kroppen skelner ikke mellem fysisk og psykisk stress, og reagerer ens på de to situationer.

Psykiske påvirkninger

  • Irritation
  • Koncentrationsbesvær
  • Glemsomhed
  • Depression
  • Stress
  • Større risiko for bilulykke
  • Dårligt parforhold
  • Dårlig livskvalitet
  • Dårligere humør
  • Mangel på motivation

Fysiske påvirkninger

  • Hjertesygdom
  • Diabetes
  • Stofskifte og hormonbalance forstyrrelse (brystkræftrisiko)
  • Overvægt
  • Mangel på sexliv
  • Arbejdsskade risiko
  • Blodprop 
  • Forhøjet blodtryk
  • Dårligere humør – Nedsat immunitet         
  • Træthed om dagen

Søvnmangel er et alvorligt og ofte undervurderet problem, da vi ikke prioriterer søvnen i vores travle liv. En god nattesøvn giver os ikke blot energi til den kommende dag, men den er også livsnødvendig for vores helbred på længere sigt. Det er let at glemme, at vi igennem tusinder af år har tilpasset os nætternes cyklus mellem lys og mørke. Vi er ikke skabt til at holde os vågne i længere tid, og mennesket er det eneste levende væsen, der gør det. Tidsrummet fra klokken 22 om aftenen til klokken 2 om natten benyttes især til fysisk genopbygning, mens fra klokken 2 om natten til klokken 6 om morgenen (kaldet REM – Rapid Eye Movements – hurtige øjenbevægelser på dansk) benyttes til psykisk eller mental genopbygning.