Hvordan integrerer man mindfulness i dagligdagen?
Der er så meget vi skal i det daglige, så hvordan får man afsat tid til at udøve mindfulness?
Det er et meget fair spørgsmål, idet man jo skal finde tid og sted for at kunne praktisere mindfulness. Men der er ingen krav om, hvornår på døgnet eller om bestemte lokaliteter, for at udføre øvelserne.
Er mindfulness endnu ikke en del af din hverdag, men noget du har hørt om, skulle være stressreducerende og sundt for din mentale helse? Du ved endnu ikke helt, hvad det går ud på, så hvor meget tid skal du afsætte? Og hvor ofte? Det er meget individuelt, hvor ofte man mediterer. Nogen praktiserer flere gange om dagen, andre to til tre gange om ugen.
Indledningsvis er det godt at opsøge et introduktionskursus, hvor du får oplysninger om hvad mindfulness handler om, og du får mulighed for at opleve et par korte guidede meditationsøvelser.
Herefter bliver det nemmere, for man skal gå helhjertet ind i den beslutning man har taget, hvis man vælger at lære at praktisere mindfulness. Det anbefales klart, at du afsætter tid til at deltage i et undervisningsforløb hos en anerkendt underviser. Der er efterhånden en del psykologer der anvender MBSR (mindfulness baseret stress reduktion) i deres terapeutiske praksis, og der er flere af disse, der underviser i mindfulness. Så er du i sikre hænder, for mindfulness bringer dig i en fantastisk og til tider udfordrende kontakt med din krop og dine følelser.
Afsæt en fast aften om ugen i den periode undervisningen finder sted. Og tid til træning i ugens løb. På kurset taler man jo om, at det er individuelt, om man praktiserer om morgenen inden man står op, eller når man har lagt sig om aftenen. Andre igen finder tid i løbet af dagen. Der er flere øvelser at vælge imellem. Man kan vælge korte åndedrætsøvelser, der ikke tager så meget af ens tid i hverdagen og man finder sig nogle længere øvelser, der kan passes ind i weekenden eller på ugens fridag.
Jamen, der er så meget støj alle steder, så hvordan finder jeg ro til at meditere? En del af at praktisere mindfulness er, at lære sig, at udelukke de ting omkring os, som kan forstyrre under meditationen. Og det er her du bliver nærværende. Når du kan udelukke udefrakommende forstyrrelser, sende dine tanker væk for en stund og koncentrere dig om dit åndedræt, så er du tilstede i nuet.
Et grundforløb går normalt over 8 uger, hvor man på hold guides og undervises. Der udleveres øvelser, som man skal træne hjemme.
Har man taget valget om at lære at praktisere mindfulness, går man jo ind i projektet af egen vilje. Og er viljen der, bliver det nok ikke det store problem, at finde tid til at integrere mindfulness i dagligdagen.
Det er lidt af et paradoks, for når man har fået et godt greb i at praktisere mindfulness, bliver det til snart en uundværlig del af ens hverdag. De fleste af os kender vel til det med, at det vi gerne vil, det prioriterer vi højt og finder den tid der skal til.
Kontakt os hvis du er interesseret i et kursus i mindfulness. Vi tilbyder også online kurser for psykologer i mindfulness.