Psykolog Mette Blach

Psykolog Bette Blach

 

Psykolog Mette Blach

Cand.psych

Coach & Terapeut

 

 

Jeg er cand.psych fra Århus universitet og endvidere coach & terapeut fra Life Academy. Før dette arbejdede jeg i otte år hos Mærsk i ind- og udland.
I arbejdet med mennesker motiveres jeg af at løfte den enkelte og at hjælpe mennesker til at få andre og nye vinkler på sig selv og sin motivation for at handle. Udvikling er et af nøgleordene i mit psykologiske virke, og min fornemmeste opgave er at understøtte mine klienters proces hen imod at blive den bedste version af sig selv og få det liv, der giver mening for dem.
Jeg har en holistisk, systemisk tilgang til det enkelte menneske. Jeg mener, det er vigtigt ikke blot at se på den enkelte person, men også dets omgivelser, personlige situation, relationer, kultur osv. Desuden er jeg optaget af den eksistentielle psykologi, der lægger vægt på den enkeltes frie vilje og evne til at skabe et meningsfyldt liv. Jeg benytter mig af mindfulness som et redskab til at skabe ro og overskud og som en grundlæggende byggesten i et velafbalanceret og harmonisk liv. Derudover inddrager jeg metoder og tilgange fra en række psykologiske retninger, især den narrative, den kognitive og gestaltpsykologien.
Jeg er 37 år gammel, har en dreng på 2 år og to bonusbørn på 11 og 16. I min fritid deltager jeg i kurser i ind- og udland i meditation, mindfulness og personlig udvikling.
Konsultationen kan foregå på dansk eller engelsk.