Mindfulness terapi

Mindfulness består af mentale øvelser, hvorigennem opmærksomheden trænes for at øge evnen til at skabe overblik og bevidst nærvær. Mindfulness fordrer et åbent sind, hvor man bestræber sig på ikke at vurdere sine tanker, følelser og kropsfornemmelser som gode eller dårlige, men i stedet lader sig blive grebet af det nuværende øjeblik. Ved at være i nuet udvikles evnen til at observere egne tanker og følelser som foranderlige tilstande, og ikke nødvendigvis som statiske dele af en selv.

Der er videnskabeligt bevis for, at mindfulness øger psykisk robusthed og velvære samt reducerer stress, angst, depression. Mindfulness anvendes også til andre psykiske lidelser som f.eks. spiseforstyrrelser, OCD, PTSD, kroniske smerter mm.

Gennem mindfulness kan man lære at acceptere vanskelige tanker og følelser og herigennem forholde sig til dem uden forbehold. Således kan man undgå at reagere blindt på sine tanker og følelser og falde i en ond cirkel. Jo bedre man evner at håndtere sine tanker og følelser hensigtsmæssigt, desto mere vil man blive bedre i stand til at træffe de rigtige valg. Man vil også opnå større indsigt i sig selv og eget liv for derved at finde mere ro og livskvalitet.

Kom tilbage til forsiden – Psykologhjælp hos autoriseret psykolog her.