autoriseret psykolog kenan hansen

Ydernummerpsykolog (Sygesikringspsykolog)

 

Autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi
 

Kenan Hansen (modtager lægehenvisninger)
 

Jeg tilbyder dig et tillidsfuldt samarbejde, hvor vi i fællesskab udforsker og forstår dine problemer og derved udvikler værktøjer til effektivt at håndtere og overvinde dine psykiske vanskeligheder. Vi skræddersyr strategier, der passer bedst til dine behov og dit tempo.

Terapeutisk har jeg et særligt fokus på nærvær, empati, samarbejde, respekt og et trygt miljø. Du vil modtage kvalificeret hjælp til indsigt, udvikling og løsning af forskellige problemer og kriser. Samtidig vil du få en række værktøjer og øvelser, der vil hjælpe dig med at opnå forandring, stabilitet og øget selvværd.

Jeg anvender effektive og forskningsbaserede metoder, herunder kognitiv terapi, metakognitiv terapi og mindfulness-baserede terapier (ACT, MBCT og MBSR).

Baggrund og metode

Jeg har været autoriseret psykolog siden 2009 og specialist i psykoterapi siden 2014 og har været psykolog i omkring 20 år, hvor jeg har opnået stor erfaring med behandling af mange forskellige psykiske problemer.

I terapien bruger jeg kognitiv terapi, metakognitiv terapi og mindfulness-baseret terapi, herunder Acceptance and Commitment Therapy (ACT), Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT) og Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR).

Min grunduddannelse er den 5-årige psykologuddannelse på Københavns Universitet. Derudover har jeg en 2-årig efteruddannelse i kognitiv terapi og en 2-årig efteruddannelse i metakognitiv terapi. Jeg har også arbejdet som klinisk psykolog i psykiatrien i en årrække, hvilket har givet mig værdifuld terapeutisk erfaring. Jeg er blevet specialist i psykoterapi af Dansk Psykologforening efter at have gennemført en længere efteruddannelse med supervision.

Uddannelsesmæssigt er jeg også certificeret mindfulnesslærer og afholder kurser og foredrag for både enkeltpersoner og institutioner. Jeg er uddannet i ‘Mindfulness-baseret stressreduktion’ (MBSR) fra University of Massachusetts Medical School i USA. Jeg har modtaget træning fra blandt andet professor Jon Kabat-Zinn (MBSR), professor Jean Kristeller (mindful eating), Thich Nhat Hanh (Zen) og psykolog Uffe Damborg (Vipassana) i Danmark. Derudover har jeg deltaget i mange forskellige kurser/retreats, herunder ‘Mindfulness-baseret kognitiv terapi’ i Danmark, Shambhala Meditation Center i Frankrig og Vipassana International Academy i Indien.

Gennemførte kurser

Udtalelser