Terapi mod depression

Depression er et af de mest almindelige sundhedsproblemer. Symptomerne på depression er tab af interesse for livet, mangel på glæde og energi, samt følelser af ulykkelighed og fortvivlelse. Ofte involverer depression søvn- og spiseforstyrrelser, vanskeligheder med koncentration, mangel på tillid, samt selvmordstanker.

Symptomerne skal have varet i mere end 15 dage. Hvis varigheden af tilstanden kun er et par dage, kaldes det ikke depression. Her kan der blot være tale om dårligt humør for eksempel på grund af stress. Depression er derimod en vedvarende tilstand, som skal tages alvorligt.

Hvis du genkender den ovenstående beskrivelse, er det meget vigtigt at acceptere det. Depression bør ikke betragtes som en midlertidig sindsstemning eller en personlig svaghed. Tværtimod er der tale om et reelt sundhedsproblem, ligesom forhøjet blodtryk eller fedme. At lade tingene stå til er ofte ikke løsningen; den mest effektive behandling af depression er som regel terapi.

Det er vigtigt at forstå, at depression er en manifestation af en følelsesmæssig konflikt, der tilbageholdes. Terapi kan hjælpe dig med at identificere, hvad der forårsager depressionen. Ved at blive bevidst om disse problemer, kan depression nemmere håndteres. Processen med at bearbejde uønskede følelser kan være vanskelig og smertefuld. Det er derfor en fordel, at gå gennem forløbet i samarbejde med en psykolog.

Der findes en række forskellige metoder til behandling af depression. Det er således muligt, sammen med din psykolog, at finde frem til den metode, som er mest egnet for netop dig. Blandt de mest effektive behandlingsmetoder er kognitiv adfærdsterapi, ACT (Acceptance and Commitment Therapy) og Mindfulness terapi. Med disse metoder og din vilje kan depressionen overvindes, og eventuelle tilbagefald forebygges.

Hvis du er en psykolog og interesseret i at lære mere om mindfulness så kan du læse om vores kommende online kursus i mindfulness-baseret kognitiv terapi her: kursus for psykologer.