Neela Maria Sris

psykolog neela maria sris

 

 

Psykolog

Neela Maria Sris

 

Jeg er uddannet psykolog (cand.psych) fra Aarhus Universitet og fra Københavns Universitet. Jeg har bred samtaleterapeutisk erfaring fra psykologisk rådgivning og den ambulante psykiatri. Bl.a. har jeg arbejdet med depression, OCD, angst, spiseforstyrrelser (særligt ortoreksi – overfiksering på sund kost), personlighedsforstyrrelser, misbrug, pårørende til psykisk syge eller misbrugende, stress samt diverse livskriser.

Jeg lægger vægt på at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor vi i samarbejde udforsker problemet og igangsætter konkrete forandringsstrategier. Jeg benytter mig af videnskabelige metoder og sørger for at kvalitetssikre mit professionelle arbejde gennem supervision.

Desuden holder jeg mig løbende opdateret om den seneste psykoterapeutiske udvikling gennem kurser og videreuddannelse. Jeg anvender kognitiv terapi og mindfulness. Ved hjælp af kognitiv terapi identificeres fejlindlærte og uhensigtsmæssige tanker og vi samarbejder om at konstruere mere rimelige forklaringer, som virker forbedrende på humør og adfærd. I løbet af terapien vil du blive klædt på med redskaber til at håndtere udfordringer i hverdagen, så du på sigt kan blive din egen terapeut. Jeg skræddersyer naturligvis behandlingsforløbet, så det passer til netop dit behov. Jeg vælger ofte at supplere den kognitive metode med teknikker fra mindfulness. Ved træning kan dette blive til en kraftfuld ressource, der kan hjælpe med at skabe ro i sindet og til en mere fleksibel forholdemåde i krævende situationer. Konsultation kan foregå på dansk eller engelsk.